Svar på Konkurrence og Forbrugerstyrelsens anbefaling

8 gode råd – undgå dyre misforståelser med håndværkere

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har følgende gode råd til dig, der vil undgå bøvl, når du hyrer håndværkere til opgaver i hjemmet.

  1. 1

    Lav en detaljeret opgavebeskrivelse. Skriv alle dine krav ned – også til tidsplanen. Og skriv gerne producent og varenumre, hvis du ønsker bestemte materialer.

DEN RIGTIGE GARTNER & HANDYMANS FORHOLD TIL DETTE: Absolut en forudsætning for et samarbejde.

  1. 2

    Indhent flere end et tilbud, og spørg, hvis du er i tvivl om, hvad prisen dækker.

DEN RIGTIGE GARTNER & HANDYMANS FORHOLD TIL DETTE: Når vi giver tilbud, skruer vi mellem 25-30% ovenpå vores estimat, for der er altid en masse uventet der sker der kan forsinke arbejdet, så det er klart billigst at bestille os på timebasis.

  1. 3

    Forhandl med håndværkeren. Det kan være om pris, men det kan også være om fx kvalitet og tidsfrister.

DEN RIGTIGE GARTNER & HANDYMANS FORHOLD TIL DETTE: Vi går ikke på kompromis med vores kvalitet, og hos os hænger kvalitet absolut sammen med pris.

  1. 4

    Tjek om håndværkeren er medlem af en garantiordning. Det kan stille dig bedre, hvis der opstår problemer med arbejdet.

DEN RIGTIGE GARTNER & HANDYMANS FORHOLD TIL DETTE: Vi er ikke medlem af nogen garantiordning. De garantier vi har vedrørende vore services står vi ved. Desuden står vore garantier her på hjemmesiden.

  1. 5

    Lav en skriftlig aftale. Du kan med fordel bruge den standardkontrakt, der følger med den standardaftale, der hedder AB-Forbruger.

DEN RIGTIGE GARTNER & HANDYMANS FORHOLD TIL DETTE: Man kan maksimalt bestille os for en dag ad gangen, så det bliver ikke aktuelt.

  1. 6

    Husk at lave aftale på skrift om eventuelle ekstraarbejder.

DEN RIGTIGE GARTNER & HANDYMANS FORHOLD TIL DETTE: Ikke aktuelt

  1. 7

    Undgå at betale forud. Som hovedregel skal du først betale, når arbejdet er udført. Ved større opgaver kan det aftales at betale rater, som arbejdet skrider frem.

DEN RIGTIGE GARTNER & HANDYMANS FORHOLD TIL DETTE: Alle kunder betaler efter endt arbejdsdag hos os.

  1. 8

    Gem din aftale med håndværkeren og anden dokumentation i mindst ti år.

DEN RIGTIGE GARTNER & HANDYMANS FORHOLD TIL DETTE: Det er indlysende

Skriv et svar

Luk menu
×
×

Kurv